Lederskab

Ulve/hunde

Når man ser på en gruppe hunde/ulve, kan man kende lederen på, at det er den hund der bliver tilbedt af de andre. Det vises ved, at de andre er opmærksomme på lederhunden, kikker, kontakter den fysisk, slikker, nusser og småbidder kærligt lederen i ansigtet igen og igen. Jo mere de gør det, jo mere viser de deres respekt til lederen.

Lederen virker ligeglad – nærmest afvisende, men det er bare et rollespil. Det forventes at de andre tilbeder lederen lige til grænsen, altså til at lederen siger lidt fra ved at knurre og vise tænder. Vi mennesker kan opleve det som anmassende, påtrængende og grænseoverskridende. Men det er hvad lederen forventer og naturlig hundeadfærd. Det er en af de måder, de viser hinanden hvilken placering de har i hierarkiet – i modsætning til menneskeverdenen, hvor vi bærer navneskilte eller har et skilt uden for vores kontor, der fortæller andre hvor vi er i hierarkiet.
Hvis “underhundene” ikke tilbeder lederen nok, bliver lederen i tvivl om deres indstilling/respekt/rang over for lederen, og lederen kan derved finde på, at opsøge og dominere de lavere rangerende hunde. Dette kan fx. gøres ved at tvinge dem ned på ryggen mv. – set med menneskeøjne er det primitivt, men sådan kommunikerer dyr, og det fungerer fint der ude i den virkelige ulveverden. Deres race samfund har fungeret optimalt i tusinde af år.

Lederen er oftest den af gruppens medlemmer, der har mest livserfaring, og som forstår at bruge den i effektivt hverdagen. Derudover har lederen viljen til at lede og bestemme over de andre medlemmer. Lederes job indebærer blandt andet at finde bytte, beskytte gruppens territorium, avle nye medlemmer, fordele arbejdet i gruppen og videregive al viden til andre medlemmer (træning). Det er den der træffer alle beslutninger.
Lavere rangerende medlemmer kikker og lærer alt fra deres bedrevidne ledere. Lederne er underhundens forbillede, og de ønsker blot at please lederne. Underhunde provokerer ikke og er ikke ulydige. Lederne tjekker rangstillingen løbende hen over dagen, ser om alle sender underkastende signaler.

Mennesker/hund
Når vi mennesker er opsøgende og kærlige overfor vores hunde, uden anden grund end vi synes vores hund er sød og nuser, så misforstår hunden os. Den tænker ”de tilbeder mig, okay, så tager jeg det job de mener er mit – altså lederrollen”. Det betyder at mennesker tvinger hunden til at være lederen, ved at tilbede den igen og igen, det er ikke hunden der vælger det.
Hvad sker der så når vi igen og igen tilbeder hunde og de derved får påduttet lederrollen i familie?
Det betyder at skal den blandt andet skal have ansvaret for gruppe/familiens sikkerhed, og den skal træffe de fleste beslutninger. Det stresser de fleste hunde rigtig meget, de begynder fx at “stressgø” af alt og intet eller bliver unaturligt nervøs/sensitive. Grunden er, at de ikke har nogle kloge og bedrevidende ”voksne/ledere” at spørge til råds og støtte sig til længere, for de er selv blevet lederne.
Hunden træffer måske også dårlige beslutninger, fx at være truende overfor for fremmede.
I den position kan den også tillade sig at sige fra over for medlemmerne i familien. Den bestemmer selv reglerne, og kan sige fra, ved at knurre og bide når de ikke bliver overholdt. Situationer som: ikke rør mig lige nu, slip mig, flyt dig fra min plads i sofaen, slip det du har, mv.
Hunde er ikke i stand til at påtage sig lederjobbet i vores menneskeverden, der er alt for mange udfordringer og beslutninger, deres hjerne ikke kan tage ansvaret for. Ulve/hunde er født til at håndtere en meget mindre kompliceret verden.

KÆRLIGHED
Hvornår kan man så nusse og kæle med sin hund? – Ja det er et problem, for ledere nusser ikke lavere rangerende medlemmer af betydning.
Når de mødes efter at have være adskilt efter en jagt eller lignende, så deltager lederne også i nusse/kysse-hilsenceremonien i ganske kort tid. Dette varer dog kun 5-10 sekunder, derefter indtager lederen den mere overlegne udstråling igen. Det er ikke fordi de ikke vil deltage i gensidig kærlighedsgensynsglæde, men de andre i gruppen vil blive forvirret hvis lederen ikke opfører sig som en leder. Lederen har ”lederudstråling”, de virker seje og afvisende i deres udstråling – dette forventer de andre, så ved alle hvilken position hvert enkelt individ har i gruppen, og det giver sikkerhed.

Vi sætter pris på hundes nysgerrighed, trofasthed, frækhed og dets sociale væsen og tryghed for alle.

Lederen har almindelig fysisk kontakt med de andre lavererangerende i træningen, dette ligner for os at de leger. De højere rangerende hunde træner/leger med de yngre, for at lære dem færdigheder. Det kan være jagttræning, kamptræning mv, – der bliver tumlet og alle får dækket deres behov for fysisk kontakt.
Når lederen og de højere rangerende hunde træner med unghundene, bliver de naturligvis henrykte over opmærksomheden, som de nu endelig får fra lederne. Det motiverer dem til at deltage og mærke/se/fornemme hvad lederne viser dem. I sådanne situationer ser man intens hjertelig kontakt mellem lederne og unghundene. Det er helt naturligt at unghunde glædes ved at imponere og påvirke lederne i positiv retning.

I er lederen overfor hunden, så gem jeres kærlighed, fysisk kontakt/nus, opmærksomhed, øjenkontakt mv til i skal undervise hunden.
Når I ignorerer hunden uden for træningtiden, så kan den fornemme jeres naturlige lederudstråling.
Et eksempel er, når hvalpen ankommer til jeres hjem:
I vores øjne virker det ikke særligt hensynsfuldt, at ignorere en hund man lige har fået ind i huset. Men at gøre det giver hunden sikkerhed, for I opfører jer blot som lederen ville gøre i naturen. Det giver hvalpen en naturlig tryghed at kunne fornemme der er nogen der har påtaget sig lederrollen.
I skal tænke på, at være oprigtige i alle situationer. Det vil sige at I skal udstråle oprigtig ro og velvære i hvalpens nye rum, så den kan have udgangspunkt i jeres erfaringen med dette rum. Det betyder at I ikke skal tilbede hvalpen, ved at have jeres fokus på den, slap af, vær naturlig og snak roligt med hinanden – ikke med hvalpen.

Træningstid.
Mentalstimuler hunden ved at træne/øve alt det I har brug for, og har lyst til at den skal kunne. Når hunden oplever jeres evne til at formidle diverse øvelser videre til hunden, får den en naturlig respekt for jer og jeres bedrevidenhed. I naturen er det altid de ældre og klogere ulve som får hvalpe (bliver forældre), og som lærer dem alt det de selv ved om livet. Det er vigtigt at mennesker lærer at træne med hunden, det betyder med andre ord, at i skal blive gode til at ”forklare” og gode til at motivere.
Hvalpe lærer primært ved at kopiere det som lederne i gruppen gør og føler/udstråler.
Det er vigtigt at hunden ikke keder sig, for så laver den ballade. Så sørg for at komme med gode forslag til aktiviteter inden hunden selv finder på noget. Det kalder vi at mentalstimulere.
Hunden har en vis mængde mental energi. Doodler er kloge hunde, og har mere mental energi end de fleste almindelige racer. Hvis den energi ikke bliver brugt til at lære nye ting, bliver den brugt på ballade.
Start dagen med at træne, som noget af det første i fortager jer om morgenen. Det er der hunden har mest energi, overskud og motivation til at lære, lige efter en lang nats søvn.
Træn flere gange om dagen, inden hunden bliver understimuleret. Forvent at I bør træne koncentreret ca 3 x 30 minutter om dagen.
Træn varieret og gentag ikke blot de øvelser hunden allerede kan, så mister den respekten for læreren – tænk på jer selv som skolelærere. Eleverne ville miste lysten til at deltage og miste respekten for jer, hvis I ikke bladrer i indlæringsbogen. Så snart et emne er indlært, gå straks videre til nye øvelser, ikke repetere kendte øvelser igen, igen og igen.