Hvalpetræf/Doodletræf

Vi tilbyder alle vores hvalpekøbere, at vi kan mødes her hos Specialdogs ca. 6 gange årligt, til leg og hygge.

Træffet afholdes blot for at vi kan se hinandens hunde, udveksle erfaringer mellem hundeejerne og hygge os med de glade hunde. Vi lave ikke hundetræning og rådgivning den dag af betydning, da det ikke er seriøst nok, bare hygge 😉 Vi laver dog gerne aftaler om at mødes til lidt “hjælpe-træning-undervisning” en anden dag.

“Træffene” vil blive holdt på Lørdage el. Søndage, varighed ca. 3-4 timer. Træffene bliver kun afholdt når vi har ca. 8 tilmeldte hunde en uge før træf-dagen.

Næste træf ??

Tilmeld jer venligst i god tid og pr. mail, senest en uge før !! Oplys jeres navn, hundens navn og hvilket kuld hunden kommer fra (Far og mor og fødselsdato). Træf bliver altid slået på i vores Facebook gruppe “Specialdogs Doodler”.

Der afholdes også Doodle træf div andre steder i Danmark. De bliver arrangeret af div medlemmer på vores lukket facebook gruppe “Specialdogs Doodler”. Hold øje med “Begivenheder” på FB gruppen.

Træningsdag

Vi afholder også træningsdage i Ølgod og i København, det bliver også slået op på Facebook gruppen “Specialdogs Doodler”.

Medbring gerne madpakke mv. til jeres familie.

Husk praktisk udendørs-påklædning.

Husk hundene bør ikke have “fyldte” maver når der skal leges, dvs ingen morgenmad.

Alle doodler der er født her hos os er velkommen, uanset alder.

Hele familien + børn er velkommen….

På gensyn!

 

 

 

Den 9.7.2017

Doodletræf hos Specialdogs.

 

Den 1.5.2016
Doodle-trænings-dag hos specialdogs.

Den 30.1.2016
Mini doodletræf i hundeskoven Marienlyst/odense. Arrangeret vis gruppen på FB.

Den 11.10.2015
Doodlertræf i Ballerup. Arrangeret via vore gruppe på Facebook “Specialdogs Doodler”.

Den 30.8.2015
I dag havde vi børnetræningsdag og det var en dejlig dag. Skønt at se ungerne arbejde med deres doodler 🙂
Se billeder nederst på siden i galleriet ….

Den 29.8.2015
Doodletræf hos Specialdogs (Altid kun hunde født hos os)

Den 25.1.2015
Doodletræf i Århus

Den 17.1.2015
Doodletræf i hareskoven i nordjylland

Den 19.10.2014
Lille doodletræf i den Jyske hareskov. Video og billeder.

Den 20.9.2014
Dejlig dag. Doodle TRÆNING og træf i Ølgod hos Specialdogs.

Den 29.6.2014
Doodletræf i Århus 🙂

Den 28.6.2014
Vi havde idag 3-4 timers doodle ejer undervisning. Da undervisningen var overstået, fik hundene lov at lege i 15 min incl flere unge hvalpe.

Den 25.5.2014
Doodle træf hos os i Ølgod

6.4.2014
Den Jyske skovhave 

13.4.2014
Lille Doodletræf i den Jyske skovhaven ved Aalborg 

12.4.2014
Doodle træf Sjælland  (3 billeder)

Den 9.3.2014
Vi fik da stablet et dejligt lille hvalpetræf på benene og vejret var med os.
Vi fik talt en del hundepsykologi/træning og hundene fik brændt noget krudt af 🙂

Fra venstre,
Momo 8,5 mdr mellem Goldendoodle tæve fra Sille/Ozzy
Noma 8,5 mdr mellem Goldendoodle tæve fra Sille/Ozzy
Mejse, 13 mdr stor Labradoodle tæve fra Coco/Curtis
Cleo, 8 mdr mini/mellem Goldendoodle tæve fra Ally/Persy
Lotus, 12 mdr stor Flatdoodle tæve fra Fabia/Curtis
Nellie, 2,5 år stor Lbardoodle tæve fra Unique/Curtis
London 2,5 år, mini/mellem Goldendoodle tæve fra Bianca/Persy
Smilla 8 mdr, mini/mellem Goldendoodle tæve fra Ally/Persy
Diego, 8,5 mdr mini/mellem Goldendoodle han fra Mia/Persy
Riga, 13 mdr mini/mellem Labradoodle tæve fra Mille/Gismo
Fifi, 10 mdr mini/mellem Labradoodle tæve fra Gaya/Gismo

Lotus, Nellie, London, Smille og Diego den eneste dreng og han flirtede 🙂 Riga og det lille sorte lyn Fifi.

Langhåret Momo, kortklippet Noma (Søskende) Mejsa, frække Cleo og sorte Lotus gemmer sig og Nellie “Dronningen” og lidt London.

Vi var også en tur i hvalperummet og hilse på en stor flok glade hvalpe. Og der blev drukket kaffe og vi spiste som altid Julies bageværk til.

Den 9.2.2014
Lille Doodle træf i Aaborg 🙂

Felix mellem Goldendoodle, Flicka mini/mellem Goldendoodle, Bacon mini/mellem Labradoodle (10 mdr) og Baloo mini/mellem Goldendoodle (8,5 mdr)

Her kan man se hvor de er vokset, det to unge hunde til højre Bacon nu 10 mdr og Balooo 8,5 mdr, det øverste billedet er fra efteråret 2013.

Den 20.10.2013
Doodle træf hos Specialdogs her i Ølgod.

Den 1.9.2013
Doodle træf i Helsing. Hvis i ønsker at se mere om hvor der ellers laves “træf” rund omkring i hele Danmark, så følg med på Facebook gruppen “Doodler-Sjælland”. Det er en gruppe for alle Doodle ejere i Danmark og altså ikke kun for dem på Sjælland. Ja og så er der også medlemmer fra den store verden, bare de har doodler 🙂

Den 23.6.2013
Så var der “doodletræf” igen. Vejret drillede, det var skide koldt og blæste en halv pelikan, men det afholdte ikke hundene fra at hygge sig 🙂
Og jeg, Jeanette nød at se alle disse skønne hunde lege. Doodler i alle størelser og aldre 🙂 Der var ca 9 gæste hunde og næsten lige så mange af mine egne private doodler. MANGE mennesker, incl kommende hvalpe ejere, de fik lov at lege med deres egne kommende hvalpe og så fik de lov at nyde deres store søskene der var med til træffet.
Se videoen fra i dag, måske kommer der billeder fra nogle af de andre deltagere??

Den 12.5.2013
Sikke en hyggelig dag med en lille flok dejlige venlige og legesyge Doodler og et par enkelte andre hunde.
Se flere billeder nederst på siden i galleriet…

Ander med lille Karla sendte disse 4 små videoer:

Den 5.8.2012
Endnu et deeeejligt træf 😉 Børnene legede og ville ikke med hjem igen. Hundene nød hinandens selvskab og vi mennesker syntes måske at solen var lige lovlig påtrængende i dag. SE VIDEOEN
og se billederne fra i dag i galleriet nederst på siden…

Den 3.6.2012
Skøn skøn dag, super hyggeligt 😉
Der var hvalpe fra Sille, Maya, Coco, Donna, Tikka, Sally, Ally, Unique, Bianca, Mille.

VIGTIGT:
Se lige en skøn video vi fik lavet.
Mange mange flere billeder fra dagen nederst på siden i det nye galleri.

Hvad lavede vi så i dag, jo vi beundrede først og fremmest alle de skønne harmoniske hunde som legede fredsfyldt med hinanden og så udvekslede ejerne lidt erfaringer. Der var vist lidt konkurence om hvilken hund der var den dejligste og det var der ret meget uenighed om 😉 …mine er de dejligste!!!!

Vi tale lidt om pelspleje. Vi gik en tur og så på alle de andre hunde der bor hos Specialdogs incl hvalpenes/hundens forældre. Vi spiste medbragte madpakker og Julies kage. Og så shoppede nogle lidt i vores hunde butik. Vejret var fantastisk (jeg blev rød i hovedet igen), der var rimlig læ på træningsbanen hvor vi mest opholdte os. For os her hso Specialdogs var det en fantastisk oplevelse. Tak for en skøn dag!!

Alle deltagerne….

Alle Labradoodlerne i alle størrelser og aldre.

Kun mini/mellem Goldendoodles fra forskellige kuld og aldre.

En mellem Goldendoodle og mange mini/mellem Goldendoodles

3 mini/mellem søskende, Coco og Persy’s hvalpe på 12 mdr. Til venstre er det Sigurd som er ikke fældende men han er klippet, i midten er det Sigurd som heller ikke fælder og han er ikke klippet, til højre er det vores Paris hun fælder og er naturlig kort i pelsen pt. Hannerne vejer ca 15-17 kg og Paris vejer ca 11 kg.


En meget stor lækker renracet Golden Retriever “Thor”, var mødt op og underholdte os alle med sin appoterings lyst 😉


Maaange Doodler


Dem mad madpakker havde virkelig hundetække.

Den 26.9.2010
Dejlig dag. 7 hunde var mødt op, jeg tilføjede 4 extra og så var der gang i legen.

Den 2.5.2010
Jeg ved godt at jeg siger det ofte…men det var altså en dejlig dag, solen skinnede og det var lunt i luften. 9 hunde var mødt op med der veloplagte ejere, nogle kom meget langvejs fra. Vi herude fra suplerede hundebestanden med ca 10 af vores egne hvalpe/unghunde og så var der virkelig gang i den. Der var fremmødt 4 små 3-4 1/2 mdr hvalpe og nogle 5-8 mdr hvalpe og nogle af de voksne hundehvalpe mødte også op og alle legede godt sammen. Hundene lære at leg med mange forskellige hunde i forskellige aldre, de lære at respektere og forstå de andre hvalpes/hundes sprog og mening….feks. oplæg til leg, stop jeg gider ikke, okay du bestemmer. Hundeejerne har mulighed for at få svar på div. spørgsmål feks. hjemkald, lineføring, negleklip, pelspleje. og så er der altid tid til at hygge-hunde-snakke og nyde hinandens hunde og hundenes utrættelige leg. Man kan også købe ind i vores lille hunde-butik.


Der bliver virkelig tumlet..


Børnene syntes ofte at de mindre hvalpe er sødest…breton og Flatcoated


Måske er det ikke verdens smarteste ting at ligge sig ned sammen med 4 unghunde, man kunne godt midste en tot hår!


Tine kan enda lege med 4-5 hunde på en gang, hun har vist hundetække!


De helt unge hvalpe fik lige lidt tid i hvalpe gården indtil de lidt større hunde havde fået raset af, men så kom de også ud og lege med de stor unghunde og de voksne hunde, for det er jo meget vigtigt at alle hvalpe lære at begå sig i store voksne hundes selvskab.


Tjalfe syntes vist det var rigtig sjovt at lege med sine hjemmeboende søskende.

Den 7.3.2010

Sikke en dejlig dag, frisk sne og glæde hunde og veloplagte hundeejere. 6 hunde mødte op på trods af de lidt besværlige vejr, nogle måtte give op. Vi tilføjede selv 5 hunde-hvalpe og så var der gang i den.

Først havde vi delt hundene op i to grupper, en gruppe med de unge hvalpe under 15 uger og en gruppe med de større hunde, men efter ca en time lukkede vi alle hundene sammen og det gik jo rigtig fint. Vi opholdte os i haven og i hvalpegårdene denne gang.

Den 10.1.2010.

Idag havde vi igen hvalpetræf. og der var mødt 7 friske hunde op, og vi føjede så selv 3 mere til, den populære “Ally” og bassen “Odean” og lille Soffie.

Det var virkelig drøn koldt og næsten umuligt at komme helt ud til os pga. snefygning og ja det blæste en hel del, men hvad gør vi ikke for hundene. Vi bed det i os og blev ude på træningspladsen, som var is fri, vi holdte ud i næsten en time. Hundene havde det rigtig sjovt og legede upåvirket af kulden. Senere trak vi dog ind i hallen hvor der i det mindste ikke var vind og den værste frost….ja og hundene legede bare videre. Efter et par timer var der nogle af menneskerne der var ved at være trætte, nok mest af kulden og i benene af at stå op, og så var det tid til at tage hjem med de utrættelige hunde. Der var dog lige en del der skulle ud og hilse på alle vores hundehvalpe inden afgang.

Der er også mange der benytter lejligheden til at få købt hundefoder og div. hunde guffer mv.

Tak for den dejlig dag.

Den 29.11.2009

Idag afholdte vi så endelig et hvalpetræf, der var ikke så mange hunde tilmeldt, men der kom da 6 hunde fra 6 forskellige kuld i alderen 9-18 mdr. og så hentede vi da bare 3 af vores egne unghunde 5-7 mdr. og vi havde det rigtig hyggeligt. Hundene legede et par timer og vi mennesker nød bare at kikke på. Vi kunne godt blive enige om at de altså er nogle utrolige smukke og dejlige hunde vi laver her hos Specialdogs. Vi fik ikke rigtig trænet, da deltagerne denne gang faktisk er ved at have helt godt styr på det der med hundeopdragelse. Det er lidt op til deltagerne om der er behov for træning og gode råd.

Tak for en dejlig dag…mon der kommer nogle billeder på min mail fra deltagerne?

Den 20.9.2009

Dejligt hvalpetræf, 10 hunde mødte op med deres familier, vejret viste sig fra sin køligere side, men hundene var jo klædt på til vejret 😉

Fam. Søndergaard, som har powder puff hvalpen “Popz”, har været så venlige at sende disse dejlige billeder fra dage.


Popz


Popz og Lady


Popz (Datter af Kimmie og Snuppie) “nusser, ikk??”


Thor og Max (de har samme far, Balu)


Sacho og ? og Samson


Negle bliver studeret og negleklipning bliver øvet.
Jeanette demonstrere på Magne eller måske en af hans drenge børn??

Den 23.5.2009

Dejlig dag, ikke osse?!

Der var igen et godt fremmøde, 11 hunde og en masse mennesker.

Der blev leget vildt og vi fik trænet lidt hårdt denne gang. Der var flere der gerne ville have mere træning, så derfor mødes vi allerede igen den 6.6.2009 kl 11.00 og denne gang vil vi lægge meget vægt på at træne.

Børnene hygger sig med at lege med hundene og hinanden.


Denne gang var det menneskerne der var i hvalpegården for at spise deres medbragte madpakker.


Denne gang var der også et par Toy pudel hvalpe med, de legede dog mest for sig selv i en af hvalpegårdene, da de stor hunde var lidt for voldsomme.

Den 25.4.2009

Sikke en skøn dag, vejret var fint og vi nød et par gode timer sammen i vores have.

11 hvalpe i alderen 3 mdr. til ca. 12 mdr. alderen legede så fint sammen.
Der var heldigvis 2 eller flere hvalpe fra næsten alle de forskellige kuld der var representeret. Så der blev også flittigt udvekslet erfaringer mellem hvalpeejerne.

Vi fik da også tid til at træne lidt lydighed sammen.

En dejlig dag og nogle trætte hvalpe.

(2 sorte labber på 4 mdr og en uge og en lille brun lab pige på 2 mdr og 3 uger)

Der blev drukket en del vand, men også badet lidt i vand beholderne, man er vel en retriever.


Der blev spist madpakker i det fri og hundene blev lige lukket lidt væk imens.


“Hvorfor må vi ikke komme ud og spise madpakker”??

Så har vi afholdt vores første rigtige hvalpetræf.
Det var nu rigtig dejligt at se vores skønne hundebørn igen, ja og deres opmærksomme forældre.

Hundene fik leget til den store guldmedalje…..og hvad havde vi gjort uden de aktive menneske børn, som var så gode til at lege med hvalpene, mens vi voksne kunne tage en slapper.

Vi fik da også tid til at “træne” lidt med vores hvalpeejer 😉

Vi vil gerne have respons på dette første hvalpetræf, da vi jo gerne vil vide hvad vi evt kunne gøre anderledes/bedre. Flere hvalpeejer kommer jo rigtig langt fra og vi håber derfor at kunne give alle en rigtig god oplevelse.

Vi håber på bedre vejr næste gang.

Der var mødt 5 hunde og 13 personer op til første hvalpetræf, som vi afholdte på vores indhegnet træningsplads.

Det var hvalpe fra 3 forskellige kuld.

Børnetræning 30.8.2015

er

Hvalpetræf

Hvalpetræf den 12.5.2013

Hvalpetræf 5.8.2012

Hvalpetræf den 3.6.2012