Doodler typer og størrelser

Hvad er en doodle?

En doodle er en fælles betegnelse for hunde, hvor der er iblandet en puddelhund, altså en puddelblanding.

Hvilke racer blander vi ?

Vi har valgt at benytte disse racer i vores avl:

  • Labrador Retriever
  • Golden Retriever
  • Flat Coated Retriever
  • Cavalier King Charles Spaniel
  • Doodler
  • 3 størrelser Pudler, Toy/dværg, mellem og stor/konge.

Uanset blanding er alle doodler…Glade, venlige, legesyge, imødekommende, tålmodige og samarbejdsvillige hunde. De har alle samme gode væsen/psyke.

TYPER:

Man kan dele doodler op i 2 typer ”Klippehunde” og ”Trimmehunde”.

Alle klippehundene ligner hinanden mere eller mindre, det er kun Labradoodle F1 ”Trimmehund” ser oftest lidt anderledes ud pga dens trimmepels.

Se billeder af Klippehunde og Trimmehunde

 

UDSEENDE:

Alle klippehunde, får lang hår over hele kroppen. Men ikke to er ens, heller ikke selvom de er født af samme mor.

Nogle får mange krøller andre mindre krøl. Nogle har tyk og tæt pels, andre har let pels. Selvom de er født i samme kuld.

Alle de forskellige blandinger der bliver kaldt “Klippehunde” ligner hinanden mere eller mindre.

Så når de forskellige blandinger er voksen og evt klippet af deres ejere, ja så kan selv ikke jeg (Jeanette) se forskel på div blandinger. Jeg skal altså også spørge jer “Hvem er forældrene”?.

Hvilke blandinger bliver klippehunde?
            – alle undtagen Labrador + puddel = Labradoodle F1, for de bliver trimmehunde.

Goldendoodle F1-F1B
Labradoodle F1B
Flatdoodle F1-F1B
Cavapoo F1-F1B
Doodledoodle (To doodler der er parret)

Efter som at alle klippehunde ligner hinanden mere eller mindre og man ikke kan se forskel på feks en Doodledoodle, Goldendoodle F1 og en Goldendoodle F1B, så skal I bare vælge om I ønsker en Klippehund eller en Trimmehunde pels. 

Psyken er også lige god hos alle doodler. Man kan altså ikke mærke på doodler om de indeholder Labrador eller Golden Retriever eller Flatcoated Retriever mv.

 

KLIPPEHUNDE:

De fleste doodler bliver klippehunde, uanset blanding og forfædre.

Så når en Labradoodle F1B eller Goldendoodle F1-F1B eller doodledoodle er voksen, har de altså ens type pels, en klippepels.

Der er selvfølgelig ikke 2 hunde der er helt ens. I hver kuld er der nogle der får flere krøller og andre der får mindre krøller. Nogle får tykkere hårstrå og andre tynder hårstrå. Nogle får store mængder hårstrå andre mindre. Underulds mængden og længde er også meget svingende. Denne variation findes i alle kuld, uanset hvilke racer der er blandet i doodlen.

Man kan ikke se på en 8 ugers hvalp, hvordan den pels bliver som voksen. Ligesom at man ikke kan se på en menneskebaby hvilket hår de får som voksen.

Det er måske lidt forvirrende, at når klippedoodlerne er voksne, kan man ikke se hvad de er lavet af, man kan kun se om det er en klippehund eller en trimmehund.

Man kan altså klippen en Labradoodle F1B og en Goldendoodle F1B og en Doodledoodle så ens, at man ikke kan skelne dem. Selv ikke jeg (Jeanette) kan se forskel på de forskellige typer/blandinger.

Det er vigtigt at sætte sig godt ind i pelspleje, da det er et meget krævende job/fornøjelse at pelspleje en klippedoodle. Man skal altså forvente en del pelspleje, når disse hunde ikke selv kan skifte pelsen.

Se billeder af KLIPPEHUNDE HER

Se mere om KLIPPEHUNDE PELSPLEJE HER

 

TRIMMEHUNDE:

Der er kun EN doodle blanding der kan blive en trimmehund, det er Labradoodle F1 (50% Labrador Retriever + 50% puddel).
I et kuld Labradoodle F1 er der ca 90% af hvalpene der ender med at få en pels som skal trimmes (som en terrier) og ca 10% der ender som klippehunde.
Vi laver kun ca 10% trimmehunde og 90% klippehunde. Pga efterspørgslen.

Fordelen ved en trimmehund er at man ikke skal lave ret meget løbende pelspleje. Ulempen ved trimmehunde er at man ikke selv er herre over hvordan den ser ud, da den SKAL have trimme pelsen af hver 6 mdr, og bliver der voldsomt korthåret om man kan lide det look eller ej.

Se billeder af TRIMMEHUNDE HER

Se mere om TRIMMEHUNDES PELSPLEJE HER

 

Hvad betyder ”F1” og ”F1B” og ”Doodledoodle” ??

F1

Første gang man blander en race med en puddel, så hedder de ”F1”, dvs der er 50% af en race og 50% puddel i.
Feks:
En blanding af en Labrador Retriever (50%) og en puddel (50%) kalder vi en Labradoodle F1. (Den eneste blanding der er en Trimmehund)
En blanding af en Golden Retriever og en puddel kalder vi en Goldendoodle F1. (Klippehund)
En blanding af en Flatcoated Retriever og en puddel kalder vi en Flatdoodle F1. (Klippehund)
En blanding af en Cavalier King Charles Spaniel og en puddel kalder vi en Cavapoo F1, det er også en doodle. (klippehund)
F1B

Blander man en F1 med en puddel igen, så hedder de F1B, dvs 25% af en race og 25% puddel og 50% puddel.
Feks:
Blander man en Labradoodle F1 med en puddel igen, så hedder de Labradoodle F1B. (klippehund)
Blander man en Goldendoodle F1 med en puddel igen, så hedder de Goldendoodle F1B. (Klippehund)
Blander man en Flatdoodle F1 med en puddel igen, så hedder de Flatdoodle F1B. (Klippehund)
Blander man en Cavapoo med en puddel igen, så hedder de Cavapoo F1B. (Klippehund)
(”B” står for backcros, som betyder tilbagekrydsning)
F1B er altid klippehund pga de har 75% puddel gen.

Doodledoodle

Blander man 2 doodler kalder vi dem Doodledoodle, vi sørger fremover for at de altid er klippehunde.
Feks:
Blander man en Labradoodle F1 med en Cavapoo F1 kalder vi dem blot doodledoodle. (Klippehund)
Blander man en Goldendoodle F1B med en Goldendoodle F1 kalder vi dem for doodledoodle. (Klippehund)
Så en doodledoodle er en blanding mellem 2 doodler uanset om de er F1 eller F1B. (Klippehund)

Er der forskel på de forskellige typer doodler psyke?

Nej !!
Der er derimod lidt forskel på ALLE doodler, uanset hvem der er deres forfædre.
Men man kan ikke siger at Labradoodler er anderledes i psyken end en Goldedoodle mv.
Der findes frække Doodledoodler og der finde frække Labradoodler.
Der findes modige små Goldendoodler og modige store Doodledoodler.
Så for at få den rigtige psyke til jeres familie, så skal i beskrive jeres ønsker i ”bestillingen af hvalp”.
Vi har omhyggeligt udvalgt vores avlshund og vi har kun hunde vi kan stå inden for som familiehunde.

Størrelser

Man kan aldrig være 100% sikker på hvor store hunde bliver. Det glæder både for racerene hund og blandings hunde.
De mål vi oplyser er gennemsnits mål og ca 90% af hvalpene bliver som gennemsnit.
Hanner er oftest større end tæver, men der er altid undtagelser.

Mini: ca 7 til 14 kg og har en ryghøjde ca 30-45 cm.
Mini/mellem : ca 9 til 18 kg og har en ryghøjde ca 38-48 cm.
Mellem: ca 14-28 kg og har en ryghøjde ca 48-60 cm.
Stor: ca 28-40 kg og har en ryghøjde ca 58-72 cm.

Til sammenligning:
En Coton de Tulear/Bomuldshund er ca 3,5-6 kg og har en ryghøjde på 22-28 cm.
En Cocker Spaniel er ca 12-16 kg og har en ryghøjde på 36-43 cm.
En Labrador er ca 25-36 kg og har en ryghøjde på ca 55-62 cm.